Storytelling for all its worth

on tour

Til forside af FarmerjournalenForside.html
Tilbage til up a lazy riverLazy_river_DK.html
 

Som 13 årig fik han lov at styre familiens kæmpe flodbåd første gang. Lastet med mange hundrede tons gods.


Det var på floden Meuse i Frankrig, at kaptajn Anton de Bot havde sin debut som styrmand på forældrenes flodbåd. Med faderen stående lige bag ved. Hans øjne stråler ved mindet om det, alle drenge drømmer om, nemlig selv at styre. Om det er en båd, en bil, en traktor, en hestevogn eller et fly, er lige meget. Intet kan sammenlignes med denne, barndommens første oplevelse, af selv at styre.


Kaptajn de Bot er tredje generation af hollandske flodskippere. Som sneglen har de deres hus med sig overalt. Han kom på kostskole som 13-årig. Derefter fulgte navigations- og søfartsskole, og han vendte tilbage til skibet, som han overtog efter forældrene. Mødte sin kone kort efter og blev gift. Efter 7 år solgte ægteparret familiens skib og overtog et større skib – 105 meter lang, og med 2000 tons dødvægt. En skibslast svarer til ca. 50 lastvognstræk med lige så mange chauffører og brændstof.  I disse miljøtider er dette et godt argument for at bruge floden til transport.

”I en alder af 50 år solgte jeg skibet. Mine to døtre og deres mænd var ikke interesseret i at overtage. Jeg drog konsekvensen og solgte. I 10 år arbejdede jeg som freelancer med opgaver dels som flodskipper, dels som turkaptajn. I de seneste 8 år efter at jeg gik på pension har jeg  jeg udelukkende sejlet som turkaptajn.”

”Pension? 8 år? Hvordan? Du sejler jo stadig?”

”Jeg har faktisk ikke haft en ledig dag, siden jeg stoppede. Denne del af turistbranchen boomer i disse år, og der er hårdt brug for kvalificeret og erfaren arbejdskraft til at sejle de mange både, der bygges. Mine mange år på Europas floder, og mit kendskab til bådene har holdt min telefon varm i alle årene efter min fratrædelse. Det er jeg glad for, for flodsejlads er en del af mit dna. At sidde og glo i en stol passer mig ikke, når jeg er fit for fight.

”Er der nogen speciel årsag til, at netop flodsejlads er blevet så populært?”

”Min vurdering er, at ferie på en flod rummer mulighed for en rolig og bekvem ferie uden for store strabadser. Dette passer med de såkaldt store årgange, som nu er pensionerede, har midlerne til en sådan ferie. Ligeledes er der segmenter fra USA, Canada og Australien, hvor vi sporer stor interesse for at besøge slægtens europæiske arnested. Og dette er en flodrejse velegnet til.”


”Du er ansvarshavende kaptajn ombord. Men skibets ”rigtige” kaptajn er Achim Ratzka, der snart skal overtage kommandoen. Du superviserer ham i denne tid. Hvorledes samarbejder I?” ”Jeg har en slags mentorrolle over for Achim. Hans teoretiske kvalifikationer er alle i top, men han mangler erfaring i håndtering af et skib af River Discovery’s størrelse. Når du ser på de meget små tolerancer, som vi manøvrerer inden for, så er erfaring vigtig gennem de mange forskellige af sluser, som vi passerer på en sådan tur. Ligeledes spiller detaljerne, hvordan man lægger skibet sikkert til kaj under forskellige forudsætninger, ind. Dette er vigtigt at ”have i fingrene”. Yderligere er også kaptajn Marcel under oplæring.


Discovery’s længde på 135 meter og 17,45 meters bredde er det maksimale, som er tilladt iflg. EU's lovgivning. Tankskibe kan være 22 meter brede, men de kan ikke gå gennem sluserne. Disse tankskibe fungerer som bunkerskibe (flydende brændstoflagre, hvorfra flodprammene får deres brændstof).

Discovery kan sejle på næsten alle floder i Europa. Undtaget er dog Neckar, som med sine kun 110 meter lange sluser ikke slår til. Dette er dog under udbedring.


”Har du nogensinde overvejet at skifte fra flodtrafik til havsejlads?”

”Aldrig. Jeg vil have land inden for synsvidde hele tiden.”


Leif Andersen-Farmer



Kaptajn Anton de Bot