Storytelling for all its worth

Til forside af FarmerjournalenForside.html
 

Parkeringsgribbene hærger  i Danmark

Kohlberg, Kravis & Roberts

Disse tre finder du blandt verdens 50 rigeste dollar-milliardærer. Hver dag scorer deres danske medløbere kassen for dem på dine parkerings “gebyrer” her i Danmark.

Loven er på parkeringsselskabernes side. De er beskyttet af vore sikkert velmenende, men naive politikere. Gribbene længe leve.

I helvede.

fredag den 8. november 2019

Danskerne er hårdt prøvede skattebetalere. Vi betaler skat til vort samfund, hvor vi hjælper hinanden. Danmark er verdens bedste land, men vi har snyltere inde på besøg. Fra lande, som slet ikke fatter ideen med at dele. Vi må leve med udenlandske snyltevirksomheder, der scorer milliarder i ”gebyrer”bl.a. for parkering overalt i Danmark. Fantastisk, at dette får lov at ske. Dog, Google, Facebook, Youtube, og andre holder sig sandelig heller ikke tilbage. Læs blot her.

Der er de samme afstumpede hæslige lighedstegn fra den sicilianske mafia i den ”model”, som nu er gængs  i Danmark inden for aldeles nytteløs inddrivning af parkeringsgebyrer for at yde ”beskyttelse”, læs “uvidende dovenskab fra parkeringspladsadministrationernes side”. I Italien, og mange andre lande betaler erhvervsfolk mafiaen for ”beskyttelse”. Det har danske kommuner, staten og folk med jord, som kan bruges til parkeringsplads, set fidusen i. Nemlig at lade parkeringsmafiaen gøre det beskidte arbejde med at drive penge ind. Mod at man får del i udbyttet ud fra forskellige fordelingskriterier. Dette er grim ansvarsfraskrivelse hos de folkevalgte over hele landet, som pokkerme er valgt til at tage et ansvar.


Når du parkerer foran et sygehus, i storbyen, i lufthavne og næsten alle offentlige steder, ser du bl.a. skilte med navne som Apcoa, Q Park, Euro Park.  Også en række danske firmaer har lært sig lektien og “overtager opgaven” fra administratorer, som føler de “ikke rigtigt kan løfte det”. Nogle steder betaler man for tidsforbrug, andre steder koster det kun, hvis du overskrider en bestemt tid på stedet. Eller holder uden for båsene. Dette hedder ”gebyrer”.


Hvem ejer ”medløberne?”

De to nævnte (formentlig flere) Q Park, Euro Park, ejes af Apcoa, men kaldes forskellige navne. Apcoa ejes af SABA fra Spanien, som er verdens vistnok største parkeringspladsadministrator. Saba ejes af KKR, som er et amerikansk investeringsselskab, som har interesser over hele verden. KKR står for Kohlberg, Kravis & Roberts – alle tre omtalt i ”Fortune” som hørende blandt de 50 rigeste dollarmilliardærer i verden. (En milliard dollar er som bekendt 7.500.000.000 kroner. Og disse herrer ligger mellem de 50 i verden, som har flere nuller bagefter disse 9... Men der er flere, bl.a.  danske Jysk Parkerings Kontrol, Parkering Nord etc. Ideen med parkeringsadministration stortrives over det meste af verden. Herhjemme er det overvejende privatdanskerne, som punger ud af deres beskattede midler – lige ned i lommerne på de udenlandske multimilliardærer og danske lejesvende. De fleste blandt de, der kunne gøre noget ved denne ildelugtende bunke, får deres løn pr. automatik - af staten. D.v.s. der vil nok ikke ske noget.


Et eksempel: I Grenå er der en parkeringsplads foran Aldi i det tætte og travle byområde. Her ventede jeg på min hustru, som lige skulle have en ting byttet i en butik. En herre bankede på ruden og gjorde mig opmærksom på, at jeg ikke havde stillet min p-skive.

”Jamen, jeg kører om lidt, for min kone er lige henne og bytte en vare”.

”Dette er en overvåget p-plads, hvor man skal stille sin p-skive, ellers kan mit firma (Apcoa Parking) tildele dig et gebyr. Det står på skiltene”.

”Hvad har Apcoa med denne parkeringsplads at gøre?”

















”Vi er her, fordi Aldi er træt af at huse de omliggende forretningers medarbejderbiler. Derfor ønsker Aldi, at man kun er her den fastsatte maksimale time. Og Apcoa administrerer denne parkering på pladsen for Aldi. Nu lader jeg nåde gå for ret, men jeg kunne tildele dig et gebyr på 1000 kr, for at holde her uden p-skive”.


Den sad! Ja, ”gebyr”, og ikke bøde, som alle andre kalder det. Men altså en straf for ikke at overholde de regler, som Aldi og Apcoa har opstillet mellem sig, hvilket er fuldt lovligt. Aldi slipper for konkurrenternes medarbejderbiler, og Apcoa scorer kassen på min eventuelle bøde. Som åbenbart er givende nok til at man aflønner en - dansk - bødeinddriver. Jeg kunne lugte ”Don Corleone” og hans slæng ude i horisonten. Jeg kender ikke aftalen mellem de to firmaer, men et gæt er, at Aldi lader Apcoa administrere ordningen, mod at Apcoa får gebyrerne. Altså er her et businesskoncept,  som 1) skaber plads til Aldis egne kunder og 2) holder Aldis kollegers langtidsparkering borte. Og 3) giver Apcoa (der som nævnt via spanske SABA er ejet af d’herrer Kohlberg, Kravis, Roberts), penge i kassen – for absolut intet at skabe til det danske kongeriges opretholdelse. Dog holder man jo liv i arbejdspladser til bødeinddriverne.

Er denne fribytteraktivitet OK? Drivkraften er frygt og formynderi over for borgerne i forskellige forklædninger. Herhjemme er der en ”lovlig” hjemmel til denne form for fribytterudnyttelse af sagesløse borgere. Ikke underligt, at respekten for politikere er så lav. Denne jungle er et resultat af deres ikke-formåen.

Vi kørte videre, og handlede i Lidl i Grenaa. Der er ingen parkeringsmafia. Vi nærmer os sikkert aldrig nogensinde en gebyrpålagt p-plads ved et supermarked igen. Og dog. Lidl Randers har også indgået en “aftale” med Apcoa.  Så det bliver Grenaa fremover, hvis.


For nogen tid siden betalte vi en bøde ved Silkeborg Regionshospital. Hospitalet står højt i vor agtelse inden for sublim patientbehandling i særklasse. (Der er en fæl forskel på forholdene indenfor hos ”rigtige mennesker” og for de grå forhold uden for. Vi fik en bøde for parkering på en ”forkert plads” i forhold til hospitalets p-plads indretning, som er rent kaos. Og dette på en parkeringsplads, hvortil syge mennesker er kommet for at hente hjælp og pleje. Også her holder førbenævnte Apcoa, der i Silkeborg tidligere hed Q Park, og før dette Europark, skarpt øje med korrekt parkering, som regionen/ledelsen for nemheds skyld har overdraget ansvaret. De syge mennesker har med deres skattepenge betalt for sygehuset såvel som sygehusparkeringen.


Det var vel på sin plads, at de politikere/sygehusledelsen, som disse samme skatteydere har sat til at administrere deres sygehus, også var deres opgave så voksen, at de ikke lagde parkeringsopgaven fra sig over på Apcoa eller et andet fra den voksende parkeringsmafia, som nu gror i Danmarks ildelugtende snylterskov.

Og dér selvfølgelig foranledigede gratis parkering til hospitalets ejere – altså patienterne.


Dog – eet sted oplever man et befriende dansk initiativ og succes, netop på parkeringspræmisser:

I Aalborg Lufthavn. Dette er tillige en af grundene til at Aalborg lufthavn er LANGT foran Aarhus. Aarhus har – så vidt jeg kan se, ikke nogen ”aftale” med Apcoa. Kære Aarhus Lufthavn: Hold Apcoa uden for!

Klik her for artikel herom.


I Aalborg lufthavn parkerer man nemlig gratis. Og har med denne investering formået at trække charterpassagerer op langt nede i Jylland. Disse sparede penge går nu til at supplere tusindvis at glade feriegæsters feriebudget på vej til alle andre egne – i stedet for at sende millioner af danske beskattede penge over til den del af verden, hvor peberet gror.


Gå ind på Billund lufthavns hjemmeside. Der ser du et luftfoto af parkeringspladsen i denne lufthavn. Tusinder af biler altid.

Og ja - det er Apcoa, som “hjælper “ Billund Lufthavn med at administrere din afgift/”gebyrer”. Også i Kastrup, og, og...


Længe leve Aalborg Lufthavn!


Leif Andersen-Farmer, Skovbrynet 43, Pindstrup.



Se dig godt for, før du tror du lige kan gå ind og handle. På mange p-pladser bydes du velkommen af disse sorte, triste skilte, der fortæller at gebyrgribbene også findes her. Oven i købet med supermarkedets udtrykkelige accept. Disse skilte er fra hhv. Aarhus og Grenaa. Men også Lidl i Randers er kommet med “på vognen”. Det overså vi sidste gang, vi besøgte Lidls der. Sidste gang. Det kostede 650 kr. til gribbene.

Længe leve Aalborg Lufthavn!


Her slipper danskerne for parkeringsgribbenes bøder. Og parkerer gratis.

Har Billund eller Kastrup lært af det?

Nej.