fredag den 8. november 2019

Storytelling for all its worth

Storytelling for all its worth

Til forside af FarmerjournalenForside.html
 

- men fattede ikke den bredt omfattende visdom i hans ord. Nu helgenkårer vi ham.


Han fik aldrig chancen for at give os den lussing, danskerne fortjente.

Efter to dage med non-stop TV af Prins Henriks liv er det vel ved at gå op for de fleste danske, hvilken personlighed vi elskede at hade og gøre os morsomme over, mens han endnu var iblandt os. Orkestreret af visse baggårdsjournalister. Nu er bodsgang over for egen begået brøde næppe noget forventelig problem for denne type journalister. Det kan også være lige meget. Der er skadedyr i alle samfund. Men de mange udsendelser om HKH Prins Henrik har vi ikke set før. Og slet ikke i en konstant sammenhæng som i disse dage. De er præget af en imponerende bredde af kultur, udøvende musik, og viden, gastronomi, kunstforståelse og -engagement, diplomati samt forståen for hans rolle i hierarkiet omkring kongehuset. Og af erkendelsen af at han – som mand – havde problemer med at måtte gå et par skridt efter sin hustru. Dette ligger ikke lige til for en franskmand. De enkelte TV afsnit fuldender et billede af en person, som det gennem mere end 50 år er lykkedes os at få gjort til grin for den almene dansker, styret af ånden fra den førnævnte journalistiske baggårdsmentalitet. Hvor har lysten til at udbrede kendskabet og bevidsthed til hans musiske talenter været? Og hans indsats i dansk eksports tjeneste med den nerve, som satte fokus på dansk eksport til de mange lande, som regentparret besøgte? Hans håndtering af kontakten til den brede befolkning via sin jovialitet, som alle nu berømmer. Men som kun få nævnte tidligere.

Vi fattede ganske enkelt ikke hvorledes denne ægte ædelsten skulle vurderes.

Allons-nous apprendre?


Prinsen har altid været i høj kurs i vort hus. Dette fremgår bl.a. af et afsnit i vor bog, ”Multiple sclerose, helvede-retur”. Det gengives her fra side 200:


”2 x 70  års fødselsdag. Begge med stil.


Dagene gik. Lisbeths feber blev slået ned og forsvandt. Hun kunne nu konstatere, at  der var en konstant bedring i de mange forhold, som hun havde konstateret fra første dag. Tiden løb lykkeligt af sted.

Langt om længe begyndte der at ske tegn på, at foråret ikke var aflyst alligevel. Der kom nu mange sten med hjem fra havet. Nogen tid efter, at vi var kommet hjem, fyldte Dronning Margrethe 70 år. Lisbeth mente, at jeg var blevet snydt for min fødselsdagsmiddag nede i den kolde Lüneburger Heide, og omsatte sin nyerhvervede energi til at gøre meget ud den fødselsdagsmiddag for mig, som hun havde arrangeret den samme aften, hvor der var TV transmission fra dronningens gallamiddag. Lisbeth havde dækket op med nystrøgne, stivede stofservietter, jaquarddug, pudset sølvtøj og tynde glas, samt arveporcelænet. En smuk blomsterdekoration med lys fuldendte borddækningen.

Inspireret af alt dette smukke, syntes jeg lige, at jeg måtte bruge denne anledning til, på ”sådan lidt smart vis” at udtrykke min tilfredshed:

”Dette er sgu da en middag, du nok kan være bekendt, og som kan matche dit fine sølvtøj og porcelæn! Slet ikke så ringe!”

”Hm…   - iøvrigt er det også… dit – porcelæn og sølvtøj…”  Vi sad ved det smukt opdækkede bord, og nød nogle retter, som jeg ikke mente at have set eller smagt tidligere.

”Hvad er det, vi spiser?”

”Creme Ninon. Og derefter får vi vagtler med fransk rillettes og Calvadosmarinede rosiner samt kartoffelkage. Til sidst har jeg valgt nogle franske oste, som jeg ved, at du kan lide”.

”Er dette ikke, sådan lidt, - ekstraordinært? Nok har jeg haft fødselsdag, og dronningen fylder år, men en så fornem menu, har du ikke serveret for mig tidligere. Og du er nødt til at oversætte, hvad det er vi får, til dansk”.

”Det er champignonsuppe med mynteblad, og vagtler, med en speciel fransk rillettesfyld, bestående af fedt, blandet med kød, der er skrabet af ande- og svineben, og så de franske oste, som du elsker – Roquefort, Pont elevec samt den råmælksost fra Langres, du ved nok”. 

”Er dette en ny madstil, du er ved at introducere - hvad har du gang i?”.

”Jeg elsker dig! Og prøver at sige dig tak! Det er hvad jeg har gang i!”

Jeg blev meget stille.

Lisbeth fortsatte: ”Karen, min gode veninde, gav DIG en fin bog for 10 år siden, som jeg har læst meget i, og lært af. Den hedder ”Ikke bare gåselever”, og er skrevet af Prins Henrik, såmænd. Det er hans opskrifter, som er på menuen i aften. Og vine fra hans slot. Jeg syntes at det passede perfekt. Det er hans hustru, der fejres i aften. I aften fejrer jeg dig!”.

Såvel vine – Cigaralle 2001 og Chateau Caix 2002 - samt den udsøgte menu, var virkelig lækkert. To lykkelige menneskers tosomhed funklede. Mange skåler på Lisbeths ”nye liv” gjorde, at denne aften blev endnu et bidrag til den perlerække af dage, vi havde haft siden hjemkomsten fra professor Vogl. Og som så ud til at fortsætte.

Vi sad og fulgte med i en del af udsendelsen fra gallamiddagen. Netop prinsens tale til dronningen vakte min opmærksomhed. For mig var hans tale et – desværre sent – sprogmæssigt gennembrud for ham. Erkendelsen af en række af hans åbenbare potentialer har efter min mening skyldtes en træg dansk befolknings indstilling og en småflabet presse. Nu oplevede vi prinse gemalens evne til kunne levere en smuk, kreativt formuleret lykønskningstale til sin hustru, i et perfekt dansk sprog samt udtale. Ja, mere end det. Der har været skrevet meget om hans danske sprog. Dette var bl.a. genstand for megen diskussion og opmærksomhed, efter han i tresserne gennem sit ægteskab med Danmarks dronning blev kendt, refereret og skævt analyseret af primært den kulørte presse. Ingen bryder sig vel om at blive genstand for ondsindet morskab, sikkert heller ikke en prinsgemal.

Jeg kan unde Prins Henrik den indirekte triumf, det må have været at udgive bogen ”Helt magnifique”. Lisbeth købte den i dagene efter, at vi havde hørt prinsens tale, nok meget i forhåbning om at finde endnu en god samling opskrifter på ”intelligent mad”, som hun kalder det, med reference til prinsens første bog,

Den første halvdel af ”Helt magnifique” handler ikke om mad – det er historien om skiftende madkulturer i det danske kongehus. Den skrevne formulering, sproget, der danner grundlaget for ”Helt magnifique”, bærer efter min mening præg af at være ”oversat” fra fransk til dansk, hvilket byder på en ny og spændende sproglig ”smagsoplevelse”. Opbygningen af sætningerne er udstyrede med velvalgte, ofte sjældent brugte, danske tillægsord, som giver en indlysende mening ved hjælp af dette udvidede brug af verber. Det var først efter at jeg var kommet et stykke inde i siderne, at det pludselig gik op for mig, at læseoplevelsen var mere end sædvanlig farverig, hvilket gør bogen interessant. At der berettes om sider af det danske kongehus’ historie, der næppe er fortalt tidligere, og med en indlevningsevne og kærligt lune, gør, at vi her, efter min opfattelse, har fået smukt litterært bidrag i hænde.”



Vi danskere lo af den udanske accent

i hans udtale...

fredag den 8. november 2019

HKH Prins Henrik in memoriam

http://www.andersen-farmer.dk