Storytelling for all its worth

Storytelling for all its worth

Til forside af FarmerjournalenForside.html
 

Røde orm. Set med vore briller

fredag den 8. november 2019

Vi var inde at se Røde Orm.

Vi lagde begge småfnisende hovedet på puden klokken 2,30 i nat. Og sov længe. Aftenen var blevet trukket ud med lidt natvin med “avec”, efter en performance, som ingen af os glemmer foreløbig.


Røde Orm var en stor oplevelse for os begge. Vi havde store, men blandede forventninger til forestillingen, som alverdens kloge anmeldere har kommenteret. Vi stiller os på den side, hvor man skal tage sit gode, gamle grin med, og forholdt os til en begavet underholdning med afsæt i den vikingeverden, som ingen kender, men som de fleste nok har en forestilling om. Midt i en flok på vel 3000 tilskuere. Vi tog afsæt i den munterhed, som præger bogen. Der fyres nogle barske kommentarer af, men stykket evner at omsætte dansk dagligsprog til relevante vikinge ”undersættelser”, hvilket tekstforfatteren faktisk mestrer. Og vi grinede.

Opsætningen er meget, meget flot. Kulissen med det store skib er imponerende, og samspillet med naturen uden for, museets skrå tagplan, med skift fra fager hesteeng for yndige prinsesse Ylva, der til hest fyrer krasse sandheder, over og under bæltestedet af i al sin yndighed, og til den rå slagmark mellem britter og vikinger, suppleret af en forædt, nykristnet Harald Blåtand, der bander som en tyrk, ledsaget af falsetsang fra en kastrat af en ærkebiskop af Skt. Edmunds Grav, som er så hellig, så hellig.


Vi talte, ved nattelampens skær om den frihed, vi nyder, enkeltvis og som samfund, til at kunne/turde sætte en så drønprofessionel blanding af fantasi, stumper af sagn og religions pisning op.

Tænk, hvis det havde været med muslimske undertoner i stedet for vor egen robuste kristendom.


Tak for Røde Orm!