Storytelling for all its worth

Storytelling for all its wort

Til forside af FarmerjournalenForside.html
 

Slaskeaviser uden klammer dominerer markedet.

Ikke særligt smart for en presset papirtrykbranche.

 

Forestil dig et sjældent syn: To små stykker metal, presset ind på midterste sideopslag. Når man folder avisen og bladrer i den – så hænger de enkelte sider sammen til det, der ”i gamle dage” VAR en avis. Med sektioner som hang sammen, som kunne deles mellem læserne i hussstanden. Dette kan man også i dag. Men alle sider er løse. Klammerne er sparet væk. Resultatet er en gang rod med løse sider flagrende rundt i en grim uorden efter første gennemgang. Dog med en vis anerkendelse fra ens forbedrede  kondital, for siderne skal jo samles op igen. Layouternes fint skabte opslag ligner en jammer med forskudte sider og manglende opslagshalvdele. Det er ikke ideelt.

 

Med tanke på de dystre udsigter til papiravisernes fremtid er det svært at forstå, at denne klare forringelse af brugsegnetheden ikke løses af branchen selv. Det skorter ikke på erklæret klogskab om dette og hint i lederne. Hvad med lidt (bag)klogskab i erkendelse af, at forringelse af et produkt er lig med tab af læsere – som alle dage har betalt for avisens eksistens. Et forslag kunne være at redaktøren ham/hendeselv anskueliggjorde personligt over for den sikkert afvisende trykkerfaktor, at enten fik han banket de klammer i aviserne fremover, eller også ville hele branchen kunne imødese en kollektiv fyreseddel i nær fremtid. Retfærdigvis skal siges, at visse aviser dog har sammenhængende sider. Kristeligt dagblad. Metroexpres mfl. Vistnok slet ingen lokalaviser overhovedet. Det ser nu ellers ud til at det er disse medier, som giver et bærbart resultat.


En fornemmelse af, at disse linier næppe vil medføre nogen synderlig effekt på dansk avispresse (som jo ville have fået bragt forholdene i vejen for længst, hvis ikke en forbenet konservativ trykkerifaglig holdning havde tøvet med en løsning) Derfor: Køb en klammehæftemaskine af den type, der kan nå ind til midten af din avis, og klamp selv siderne sammen. De grafiske specialforretninger har de disse hæftemaskiner. Måske burde man kunne købe dem gennem avisen... Det har høstet stor applaus i vores familie i den uge, det har været indført. Og glæd dig så til at nyde en avis, som hænger sammen. Akkurat som i gamle dage.


Leif Andersen-Farmer

To små stykker metal kunne løse problemet