torsdag den 30. januar 2020

Til forside af Farmerjournalen../../../../Forside.html

Storytelling for all its worth

Til forside af Farmerjournalen../../../../Forside.html
 

Hvordan var det at erstattet en komplet kropsdel som et knæ? Hvordan var det, i lokalbedøvelse, at kunne følge med i operationen bag en stofvæg med lyd på og det hele? 

Mon de brugte MOTORSAV og SLOG med en mejsel?

Jo, de gjorde!

Reportage on-line fra operationsbordet på Danmarks bedste, mindre hospital i Silkeborg! Følg selv med. Punkt for punkt.

På under 6 måneder var et normalt brusklag i mit ene knæ forsvundet, og en humpende gang afslørede en hastigt tiltagende arthrose.

”Operation her og nu” var kirurgens dom. Få uger efter kørte man mig ind til operation


Kåringen af ”Danmark’s Bedste Mindre Hospital” bygger på Dagens Medicins store analyse, der sammenligner hospitalernes behandlingskvalitet, omdømme og patienternes tilfredshed. 
2019 var syvende år i træk, at Silkeborg Regionshospital løb med sejren som bedst af Danmarks mindre hospitaler.

På tre behandlingsområder er Regionshospitalet Silkeborg Danmarks bedste, nemlig behandling af hjertesvigt, lindrende behandling for kræftpatienter og behandling af rygsøjlegigt.

Men hvad så med mit knæ?
 

Jeg vil vende tilbage til den trafikale ankomst til hospitalet i en anden artikel. Oplevelsen fra den triste grå parkeringsverden kan tage modet fra de fleste operationsindskrevne, som har alt andet end p-problemer i hovedet en regnvåd morgen. Men læs videre. Inden for, hos de ”rigtige mennesker inde i bygningen hersker den fine ånd og tone, som ligger så milevidt fra det tristfarvede grå parkeringsmiljø. Det vil være signalforvirrende at omtale denne detalje i det flotte skær, som det er min hensigt skal præge denne omtale af Danmarks fineste mindre hospital.

P-bøvlet tager vi en anden gang.



Perfekt start. Venlig, imødekommende velkomst.


Er der noget, en kommende patient har behov for, er det tryghed. Søvn var der ikke blevet alverden af, og jeg, med mit knæ, som var lidt svært at styre, fordi alting gjorde ondt, satte mig nænsomt hjørnet af en stol, mens min hustru fik anvist afdeling, rute og etage. Empati og imødekommenhed fra alle, vi spurgte, fulgte os hele vejen op til sengekanten. Her fik jeg første samme spørgsmål af de vel i alt 100 gange dagen igennem: - ”og hvad er lige dit CPR nummer??”


gik det ellers kronologisk således deruda’:

1. Anvisning af stue, seng, skab.

2. Omklædning til andet tøj

3. Barbering af hårvækst ved ben/knæ

4. Blodtryk måles.

5. Pille udvalg sammensættes (Pamol/maveslim) mm.

6. Drop sættes i.

7. Nerveblokade af knæled. Anæstesioverlægen gav sig god tid til at forklare. Hun fortalte, at Silkeborg Sygehus gennem en periode forsøgsvist havde praktiseret en alternativ bedøvelsesmetode ved knæoperationer, som researches pt. af en Ph.D.-studerende. Ph.D-afhand-lingen er ikke forsvaret endnu. Den erstatter, med et specielt sammensat lokalt bedøvende blok, der anlægges omkring nerverne til knæet, de små lokale blokader, som operationslægen ellers lægger forskellige steder under operationen. Dette giver større lindring og eliminerer desuden den kvalme, der ofte følger med en traditionel smertebehandling. Dette tilbydes patienter i dag, og jeg valgte efter lægens tilbundsgående forklaring denne form for smertebehandling. God åben dialog om pro og contra, med en læge, som virkelig anstrenger sig med at forklare i termer, som er til at forstå.

8. Blodtrykmanchet påsættes. Tryk måles (150/85). Sgu nok for meget, men dette er mere reglen end undtagelsen, for folk er lidt anspændte, og ryger pulsen op. Og er 90 kg morgenvægten nok ikke lige idealvægten Adonis. Som nok heller ikke er i halvfjerdserne…

9. Tip til måling af iltprocent påsættes finger.

10. Dropadditiver tilføres (saltvand/beroligende medicin etc.)

11. Sensorer til hjerte og lunger påsættes

12. Ultralydapparat tilkobles. Dette giver realtime skærmbillede for placering af nål for blokadebedøvelse, der lægges langs nerver til knæet to steder. Anæstesilægen viste, hvor nålen skulle ind. Det kom den. Og hvor den ikke skulle ind. Det kom den heller ikke.

13. Saltvand injiceres for tjek af rigtig forbindelse før bedøvelse. Ingen ubehag.

14. Bedøvelse injiceres. Heller ingen ubehag.

15. Demontage af bedøvelsesudstyr.

16. Parkering i opvågningsrum.


17. En stor del af samme udstyr fra blokaden monteres igen.

18. Man sidder tværs af sengen med foroverbøjet ryg, klar til rygbedøvelse.

19. Ny anæstesilæge gør klar hertil.

20. Anæstesilægen forbedøver først overfladehuden, lige over stikstedet. Sygeplejerske korrigerer stilling af kroppen løbende. Smerte rkes næsten ikke.

21. Bedøvelse injiceres, og heller ikke her føles nogen smerte. Mindre end et minut efter breder en varme sig ud i underkroppen fra bæltestedet. Al fornemmelse af underkrop forsvinder.

22. Båren køres ind i operationsrummet. Mens bedøvelsen indtræffer fuldt ud, bredes forhæng ud og assistenter lægger ting plads, klar til brug. Rolig. Tjekket. Trygt. Jeg havde bedt om en let sovemedicin samt at få Mozarts 5. symfoni i mit reapparat. Oplevelsen var velkendt, smuk og unik, musikken

kendte jeg godt. I det fjerne hørte jeg tummel med rundsav og mejselhamren. I min abstrakte verden forekom det mig lidt rkeligt, at man tillod larmende håndværkere at arbejde lige ved siden af. Min underbevidsthed baksede sideløbende med partituret, hvori indgik satser med rundsav, mejselslag, tromme- og nakkehvirvler. Det var et surrealistisk medley, som jeg også efter operationen kan fremkalde i min hukommelse til minde om den store oplevelse, det var at få lappet mit bevægeapparat sammen, orkestreret med en himmelhvælvsstor kulisse og et baggrundstæppe med alverdens symfonisk styrede farveflashes surrende rundt i en abstrakthedens smeltedigel.

Det var lige til at grine halvfjerdsertriplykkeligt af. Og komplet uforklarligt.


23. Kirurgen en høj, rdebred arketype, som lignede helten fra lægeromanerne, bragte mig tilbage til den rigtige verden med disse prosaiske ord: ”Det gik godt. Nu er du ovre det. Jeg lidt og besluttede, at jeg måtte hjem og læse op dengang lægeverdenen efter Hippokrates’ død Kos blev opdelt i medicinere og kirurger grund af uenigheder. De virkede en eller anden måde ikke ganske enige. Dengang.


24. Tilbage til opvågning.

25. Efter et par timer pvede jeg med en forsigtig første gangs støtten benet. Om natten gik jeg med gangstativ ud toilettet, under ledsagelse. Det gjorde næsten ikke ondt derud men fandens ondt vej ind i sengen igen. Samme procedure igen midt natten, og endnu mere fandens ondt vej tilbage. Ret intens blødning fra ret. Smertepiller og intravenøs support.

26. Næste morgen blev ret renset og sygeplejersken mente, at det var usikkert med hjemtransport denne dag. Det var vi lidt uenige om, og jeg overtalte fysioterapeuten til at skrue ned for de mange bevægeøvelser, som jeg mente afstedkom blodudtrækningerne. Det hjalp, og hjemkørsels-tilladelsen blev givet.

27.  Min morgensygeplejerske gav mig en topprofessionel sammensat pilleliste gennemgået detaljeret med tidsangivelser til dagene efter.


En imødekommende empati fra gennemprofessionelle sygeplejersker prægede forløbet hele vejen. Jeg mener, at kvindekønnet er en af forudsætningerne herfor.


Hvorvidt fremtidige vurderinger også vil pege prisanerkendende den afdeling, som opererede mig, er naturligvis uvist. Men, set fra min seng, har også denne afdeling formået at videregive mig samme positive fornemmelse, som de nævnte priser stiller forventning om.


Tak Silkeborg!


© Leif Andersen-Farmer

Fotograferet af patienten

 


Sådan fik jeg et kunstigt knæ!

I lokalbedøvelse.

Til forside af Farmerjournalen../../../../Forside.html