Storytelling for all its worth

Til forside af FarmerjournalenForside.html
 

Vagabond.
Han stod i venstre side med ryggen til vor kørselsretning og den stride efterårsvind.  I rabatten ved siden af vejen med fuldt optrukne striber, og en smal rabat før den dybe grøft. Regnbygerne slog hårdt mod bilruden i vindstødene. Ved mandens fødder stod to bylter med plastposer som lukke for hver ende.  Jeg spurgte Lisbeth: ” Var det en mand eller kvinde?  ”
”Det var en mand. En lille mand”.


200 meter henne stod to yderligere to bylter i vejsiden. Vi kiggede efter andre personer, men så ingen.
Et par kilometer senere  sagde jeg: ”Jeg har det skidt med det her. Hvorfor gør vi ikke holdt et eller andet sted? Den her vej kan ingen kristen fanden jo vende på!”.
”Så kør ind henne ved rastepladsen dér forude. Der kan du vende, hvis du synes det.”


Jeg vendte. Vi passerede igen de to enlige tøjbylter ved vejsiden. Og fik nu øje på manden. Jeg holdt ind lidt før manden, på en stribe bredere rabat. Lisbeth steg ud og gik hen til ham.
Hun sagde: ”Kan vi køre dig et sted hen? Er du alene, eller er det nogle andre, som ejer de to tøjbylter derhenne?”.
”Nej, det er mine. Det er mit ”hjem”. Jeg har fem bylter, som er ret tunge, derfor kan jeg kun bære dem af to gange. Jeg tager tre og går ca. 200 meter med dem, og vender så tilbage og henter de to andre. Det går ikke så stærkt”. Mandens halten understøttede det besvær, han tilsyneladende havde med sit ”bærbare mobile home”.


”Hvor skal du hen. Vi vil gerne køre dig”?
”Jeg stiler mod en rasteplads nogle kilometer fremm e. Hvis I vil  køre mig derhen, vil det være dejligt”.
Lisbeth bøjede sig ned, tog den ene bylt og gik, sammen med manden tilbage mod vores bil. Jeg steg ud, og stuvede bylterne ind i bilen.
Efter et par kilometer var vi fremme ved samme rasteplads, hvor vi havde vendt. Lisbeth spurgte:
”Hvad så nu?”


“Jeg skal nu gå ind til Sejs og finde den Rema 1000, som ligger der. Så går jeg tilbage hertil og overnatter i et at de shelters, som er her. Hvis jeg stiller min bagage her, og kan køre med jer videre til Sejs, vil jeg være meget taknemmelig”.
Vi satte ham af ved parkeringspladsen i Sejs.

”Mange tak for jeres venlighed. Farvel”.
Vi så efter han, mens han gik gennem indgangen til Rema 1000.
Meget, meget i vildrede med alting.


Til forside af FarmerjournalenForside.html